Smeds opskrift: Koldrøget laks

Koldrøget laks

  Opdateret: 14-11-2023
Til 1. Kg laks
1 lakseside med skind
10-15 gram salt.
1 tsk. Sukker.
½ tsk. Sort peber
 
Laks skal fryses minimum 48 timer før tilberedning for at fjerne eventuelle parasitter.
Rens laksen og fjern eventuelle ben.
Drys med blandingen af salt, sukker og peber, drys mest på den tykkeste del ( som på en æggemad), og opbevar laksen på køl i 10-12 timer.
Skyl og tør fisken og lad den tørre på køl i 10-12 timer.
Hæng laksen i røgovnen eller læg den på risten, og koldrøg i 30-40 timer, ved maksimum 23 grader.
Hvis dag temperaturen er for høj, kan du lade laksen hvile på køl om dagen og give den røg om natten.
Lad smagen fordele sig ved at opbevare laksen på køl 12-24 timer.